25 janEvolve udvider sortimentet med Rose Quartz Gua Sha
Gua sha stenene har taget skønhedsbranchen med storm. Som noget helt nyt, kan du nu finde dit gua sha værktøj i Evolves sortiment – de er nemlig klar med deres nye Rose Quartz Gua Sha.
Gua sha er et traditionelt kinesisk værktøj, som er skabt til nænsomt at massere din hud. Det er et smart lille hudplejeværktøj, som blandt andet hjælper med at understøtte en sund hudcirkulation, tone og forbedre lymfedrænage, hvilket får dit ansigt til at fremstå mere skulpturelt. Ud over dette, kan en massage med gua sha desuden gøre det nemmere for næringsstofferne i din hudpleje at blive absorberet i din hud. Nogle anvender også gua sha som en måde at reducere stress og opnå en følelse af ro og afslapning. Det er det ultimative værktøj til din hjemme-spa!
HVORDAN ANVENDES GUA SHA?
Det er faktisk helt nemt og ligetil! Der er to hovedregler, der altid er gode at huske: sørg for at du ikke anvender din gua sha på tør hud, og vær altid nænsom ved din hud.
- Når du har renset din hud, påføres Evolves Miracle Facial Oil over hele ansigtet, på halsen og dekolletage for at fugte og nære huden.
- For at skulpturere kæben bruges siden af gua shaen, hvor du stryger den opad fra hagen mod øret med et let-medium tryk.
- Til kinderne skal du bruge den længste side af gua shaen. Start ved siden af din næse, lige over dine læber, og træk værktøjet opad mod din hårgrænse ved hjælp af medium tryk.
- Rundt om øjnene bruges et forsigtigt tryk og den længste side af din Gua Sha. Placer værktøjet mod den inderste øjenkrog og stryg udad mod hårgrænsen.
- Til panden bruges et blidt tryk og værktøjet stryges opad fra lige over øjenbrynene mod toppen af hårgrænsen.
For at fuldende en afslappende gua sha oplevelse kan du med fordel tilføje Evolves Tranquility Essence Pillow Mist til rutinen, som vil bringe en oase af ro ind i dit hjem. Misten sprayes omkring i det rum du befinder dig i, for at skabe den perfekte afslapningszone.
Når du er færdig med at anvende din gua sha, så sørg for at rengøre den grundigt, så der ikke opbygger sig bakterievækst på den.
Bemærk: Da der er tale om krystaller, varierer hver produktfarve og kan afvige fra det viste billede.