26 augEr du klar til flere italienske lækkerier fra Luce di Sorrento?
Det er ikke svært at forelske sig i de eksklusive produkter fra Luce di Sorrento, når først man har oplevet bare ét produkt i deres sortiment. I deres udvalg finder du kvalitetsprodukter fra ende til anden med de skønneste naturlige ingredienser og unikke gennemarbejdede formler.
Nu er deres udvalg blevet større med tre nye produkter – som naturligvis alle har samme forfriskende hint af citrus og ren forkælelse til sjælen.
Det første nye produkt er deres Cleansing Lux Gel. Det er en skånsom rensegel rig på antioxidanter og fugtgivende ingredienser til en dybdegående, men nænsom, ansigtsrens. Den effektive formel kombinerer de ekstraordinære egenskaber ved deres LemonLight™ enzymatiske citronekstrakt med havvand. Denne kombination bidrager til at fremme cellefornyelsen og fjerner urenheder uden at ændre hudens naturlige balance.
Dernæst finder du deres Sublime Lux Essence Lotion, som er en lotion med en forfriskende og let konsistens, der hurtigt trænger ind i huden. Det er en koncentreret og fugtgivende lotion, der genopretter og forstærker hudens naturlige glød. Den innovative formel fremmer absorbering af de aktive ingredienser ved at kombinere den friske fornemmelse fra en lotion med effektiviteten af en behandling. Resultatet er en opstrammet og opfrisket hud.
Afslutningsvist er der nu ligeledes kommet en skøn eksklusiv øjencreme i deres sortiment. Supreme Lux Eye Cream er skabt til at give et synligt glattere, opstrammet og friskere look. Den består af intensiv anti-aging- og antioxidantbehandling baseret på biomimetiske peptider, C-vitamin, E-vitamin og hyaluronsyre, som hjælper med at genoplive øjenkonturen og reducere rynker og små udtrykslinjer.