12 augMUNTHE x ILIA til Copenhagen Fashion Week 2022
Til MUNTHE showet under Copenhagen Fashion Week 2022 har Sidsel Marie Bøg stået i spidsen for makeuppen, hvor hun har brugt ILIA makeup, sammen med hendes dygtige team af stylister.
Looket er sejt, lidt rock’n’roll og ”worn”. Makeuppen er edgy, hvor især en artsy eyeliner træder frem. Her er farverne grøn, orange og kobolt blåt i spil, hvor stregen er stor, cool og moderne. Ud over eyelineren er resten af udtrykket med fokus på et naturligt nedtonet look med smuk hud, naturlige bryn, ingen øjenskygge, ingen mascara og ingen blush. Læberne er i nude nuancer.
Selve showet foregik på Sydhavn genbrugsstation, hvor det rå udtryk virkelig trådte frem.