28 oktNãmaka Rituals lancerer Gua Sha, Jade Roller og Cryo Sticks
Det er tid til at opgradere din hjemmespa-rutine! Nãmaka Rituals er nu klar med nogle spændende nyheder til sortimentet. Nãmaka lancerer både Gua Sha sten i forskellige former og krystaltyper, Jade Roller samt Cryo Sticks. Hvis du ikke har hørt om disse værktøjer før, så kan vi godt afsløre, at de er et must-have til hudplejerutinen for at opnå en komplet følelse af selvforkælelse.
Nãmaka Rituals Gua Sha Sten
Gua Sha sten har rødder i traditionel kinesisk medicin, hvor princippet oprindeligt lyder på, at din energi må have et godt flow gennem hele kroppen, så du kan have det bedst muligt. En Gua Sha sten bruges til nænsomt at massere ansigt og krop, og den hjælper dig til at få gang i blodcirkulationen, fjerne affaldsstoffer, spændinger og bidrage til lymfedrænage. Som resultat vil du opleve en opfrisket hud med bedre glød samt færre rynker. Stenene fås i flere forskellige former, hvor deres bløde krumninger gør dem nemme at stryge over huden. I Nãmakas sortiment finder du Gua Sha sten i fem forskellige former og udvalget byder på krystaltyperne Rosenkvarts, Sort Obsidian og Grøn Aventurin.
Nãmaka Rituals Jade Roller
Ligesom Gua Sha stenene kan Jade Rolleren også spores tilbage til den traditionelle kinesiske medicin. Den kølige ansigtsrulle kan bruges på hals, ansigt og omkring øjnene. Den hjælper med at øge blodcirkluationen og lymfedrænage, og efterlader huden med en skøn opfrisket glød. Den største forskel der er på Gua Sha sten og Jade Rolleren er, at Jade Rolleren primært bruges til let lymfedrænage massage og til at reducere oppustet hud, hvor Gua Sha stenene primært bruges til mere dybdegående og afspændende massage. Det ene værktøj udelukker bestemt ikke det andet. Jade Rolleren kan eksempelvis bruges til at få fordelt og absorberet produkter i huden, hvor Gua Sha stenen bagefter kan bruges til at massere mere i dybden.
Nãmaka Rituals Cryo Sticks
Cryo Sticks er udviklet til at stimulere blodcirkulation og mindske rødme og irritation ved hjælp af termisk energi. Ved lokal berøring med kulde gennem Cryo Facial Sticks sænkes hudens temperatur øjeblikkeligt, hvilket begrænser vasodilatation og fremmer vasokonstriktion. Cryo Sticks har en beroligende effekt på huden, og vil eksempelvis kunne berolige og forkæle din hud efter mere intense behandlinger såsom hårfjerning.
Du kan se hele udvalget af Gua Sha sten, Jade Roller og Cryo Sticks her.