06 augDet perfekte match
Kan du heller ikke få nok af den lækre Pomegranate and Goji Aromatic Wash fra Evolve? Så har vi en rigtig god nyhed til dig – Evolve Beauty udvider nemlig sortiment og introducerer nu en Pomegranate & Goji Aromatic Lotion. Samme fantastiske duft som du kender, bare i udgave af en skøn, fugtgivende lotion.
Evolves nye Pomegranate & Goji Body Lotion kan bruges over hele kroppen til at fugte og nære huden. Den forfriskende lotion er naturligvis spækket med en masse gode og naturlige ingredienser, hvor du blandt andet kan finde sheasmør på ingredienslisten. En ingrediens, der er særligt kendt for at være god mod tør hud. Sheasmør er nemlig ikke blot effektiv til at fugte huden – det indeholder også en række helende egenskaber for huden, grundet det høje indhold af essentielle fedtsyrer, E-vitamin, D-vitamin og provitamin A. I formlen finder du også hyaluronsyre, som fastlåser fugten i huden. Der er brugt en lavmolekylær hyaluronsyre, så den kan trænge endnu dybere ind i huden og fugte indefra.
Pomegranate & Goji Body Lotion har en let konsistens, der hurtigt absorberes i huden og holder den fugtet i lang tid. Ud over sine blødgørende egenskaber, vil du også opleve at den nye lotion hjælper til at forbedre elasticiteten i huden. Den effektive og lette formel kombineret med den uimodståelige friske duft gør den nye body lotion til en sand oplevelse for alle sanserne.
For en fuldendt oplevelse kan vi varmt anbefale at smøre kroppen ind i Pomegranate & Goji Body Lotion efter et bad med den velkendte Pomegranate & Goji Aromatic Wash.
Den nye duo af wash + lotion med Pomegranate; Goji er i hvert fald uden tvivl allerede en af vores favoritter!