02 augByd velkommen til Adaptology
I starten af 2021 tog vi afsked med den velkendte serie S5 Skincare, som har været den mere målrettede søster til de populære Evolve-produkter. Afskeden er dog ikke definitiv, for i kulissen har Laura Rudoe (grundlægger af Evolve) arbejdet på en ny serie i samme kvalitet, som vi har glædet os meget til at præsentere for jer.
Serien går under navnet Adaptology, og nu kan vi endelig byde velkommen til Adaptologys produkter i vores sortiment.
Serien består af et målrettet udvalg af hudplejeløsninger, der hjælper dig med at tackle hverdagens hududfordringer til netop din hudtype. Adaptologys produktserie er skabt til at være naturlig, effektiv og nem at inkorporere i din eksisterende hudplejerutine. I serien finder du specifikke underkategorier til tør, sensitiv, uren og moden hud.
Hudpleje til en moderne livsstil
Den moderne livsstil har introduceret os for nye elementer og forstyrrelser, der har ført til en stigende forekomst af hududfordringer. Mange oplever problemer med sensitiv hud, som kan resultere i irritation, rødme og tør hud. Akne og for tidlig aldring af huden er desuden også blevet stigende problemstillinger. Hududfordringer som disse kan udløses af eksempelvis UV- eller blåt lys, forurening samt hormonel ubalance, tarmproblemer, stress, dårlig kost og manglende søvn.
Der er på daglig basis mange faktorer, der kan være udfordrende for hudens sundhed. Med Adaptology forsøger man at imødekomme disse udfordringer ved at skabe en nem og enkel tilgang til problemløsende hudpleje. Filosofien er enkel: målet med serien er at genoprette en sund balance i huden. Til dette har Rudoe skabt en videnskabeligt formuleret hudplejeserie sideløbende med online hudplejecoaching og ernæringsrådgivning, for at adressere underliggende årsager og hjælpe med at etablere sundere vaner. Adaptology kan, ifølge Rudoe, betragtes som en form for kosttilskud til din hud.
Skaberen bag Adaptology
Laura Rudoe er uddannet på Harvard Buisness School, mor til tre og ikke mindst; en erfaren og dygtig hudplejeentreprenør, som blandt andet står bag det populære og prisvindende brand Evolve Beauty. Rudoe har brugt 15 år på at skabe og udvikle sine egne naturlige hudplejeprodukter. Siden teenageårene har Rudoe selv haft udfordringer som kronisk akne. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser, samt utilfredshed over eksisterende produkter, valgte Rudoe at gå sin egen vej og lede efter ingredienser, der var både naturlige og effektive. I denne søgen stødte Rudoe på adaptogener – stoffer der er skabt af organismer i ekstreme miljøer, som er bevist at være fordelagtige for flere forskellige hududfordringer. Netop disse adaptogener ledte til starten på Adaptology.
Adaptogener og ekstremofiler i Adaptology
I millioner af år har planter udviklet sig til at kunne klare de udfordrende vilkår i naturen ved at tilpasse sig miljøet omkring dem. Disse planter består af adoptogener så som arktisk rose og andre ekstremofiler så som marinealger og kaktus. Effektive ingredienser med dokumenteret virkning som cellebeskyttelse mod irritationer, infektioner og ekstreme miljømæssige forhold. På huden er de problemløsere for mange stressfaktorer, der kan være medvirkende til at skabe hudproblemer. Adaptology er en målrettet serie af hudplejeprodukter, der hjælper din hud til at tilpasse sig hverdagens udfordringer ved hjælp af en kraftfuldt team af planter kaldet adaptogener og ekstremofiler.
Vi har glædet os meget til at lancere Adaptology… og det håber vi også, at du har!