16 janGode råd om vintersolpleje
Vi er i sommerhalvåret som regel gode til at huske, at vi som skandinavere - med forholdsvis lys hud - er nødt til at beskytte os når vi skal ud i solen. Derimod kniber det med at være lige så påpasselige om vinteren.
Problemet er ofte, at vi mest tænker på solbeskyttelse når det er varmt. Når vi ligger på stranden, ved poolen eller opholder os på åbent vand er vi hurtige til at få smurt os ind. Og sådan som produkterne har udviklet sig gennem de senere år, er det blevet til en hurtig og problemfri rutine. Vi ved godt at solen i sådanne situationer kan være lumsk, og har man blot prøvet at være forbrændt på huden en enkelt gang, ja, så husker man at beskytte sig.
Om vinteren, hvor vi er pakket godt ind i tykt og foret tøj, med hue og vanter på, tænker mange af os derimod ikke over at få beskyttet de få steder på kroppen der fortsat er eksponeret for sol, vind og vejr. Solens synlige stråler er ganske vist svagere om vinteren, men mængden af de skadelige UVA-stråler er lige så intens om vinteren som om sommeren, og derfor er det fortsat nødvendigt at bruge creme med solfiltre. Desuden er din krops forsvar mod solstråler helt naturligt nedsat om vinteren, hvor vi har et lavere melanin-niveau i huden.
Særligt hvis du opholder dig i klart vejr, oppe i højderne og hvis der ligger sne der kan reflektere solens stråler er det vigtigt at blive cremet ind, for oppe i den tynde luft er strålingen ekstra stærk!
De fleste solplejeserier tilbyder produkter der egner sig godt til ansigtet. De er knapt så fedtede at bruge, men de tilfører alligevel den rette mængde fugt, næring og solbeskyttelse. Ydermere er de som regel ganske hurtige og praktiske at anvende, så du kan bruge mere tid på skiløb og ophold i sneen, uden at blive skoldet i hovedet. Særligt næsen og panden er udsat, så vær ekstra omhyggelig her!
Hvilken solcreme skal du bruge?
Brug en solcreme der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling, har masser af gode og nyttige næringsstoffer og vitaminer, og som fugter i dybden. Den tørre og iskolde vinterluft er en stressfaktor for huden, som meget let kan tørre ud og blive irriteret, hvis du ikke søger for ordentlig pleje. Huden vil automatisk begynde at forsvare sig mod naturens ubarmhjertige elementer, selvom du har det sjovt og varmt, mens du står på ski. Sørg for at den har noget at stå imod med, og at genopbygningen af fugtbalancen er så hurtig som muligt og indeholder så mange næringsstoffer som muligt. Så vil du kunne holde til mange og lange dage på pisterne, uden at skulle betale med overstresset og i værste fald beskadiget hud.
Vi har flere forskellige økologiske tilbud til øko-bevidste solfans. Serierne Soleil Toujours og COOLA har produkter der er lette at anvende om vinteren og som ikke fedter. Særligt de praktiske sticks er gode at have med i lommen. Glem endelig ikke læberne, som er tyndhudede og sarte, og som slet ikke har et naturligt og effektivt forsvar mod UV-stråling. Vi har masser af spændende læbeprodukter med solfiltre i forskellige smags- og farvenuancer.